Webinar
Webinar om den nye udledningsbaserede markregulering (ny kvælstofregulering)
16. juni 2026 13:00 Europe/Copenhagen
Ifm. Den Grønne Trepartsaftale blev en ny kvælstofindsats besluttet med henblik på at forbedre vandmiljøet. En ny udledningsbaseret markregulering skal blandt andet reducere kvælstofudledningen fra landbrugsarealerne. Du kan høre mere om den kommende kvælstofregulering på vores webinar den 16. juni.
Fra 2027 bliver reglerne ændret for regulering af kvælstof, så det ikke er mængden af udbragt kvælstof, der reguleres, men den udledte mængde kvælstof
På webinaret fortæller vi mere om elementerne i den nye regulering, hvad du som landbruger særligt skal forholde dig til, og hvordan du kan forberede dig. Vi vil også fortælle om, hvordan vi kommunikerer fremadrettet.
På webinaret får du blandt andet:
En introduktion til reguleringsmodellen ’udledningsbaseret markregulering’
Information om udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen, herunder hvordan og hvornår de beregnes
Viden om hvordan bedriften kan tilpasse sig i den nye regulering
Der vil på webinaret ikke blive præsenteret konkrete udledningsgrænser, som danner grundlag for udledningskvoten. Der kommer mere information inden sommerferien.
Tid og sted
Webinaret foregår tirsdag den 16. juni kl. 13.00 – 14.00.
Vejledning til webinaret
Når du tilmelder dig webinaret, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål forud for mødet. Hvis du ikke modtager mailen, kan du tjekke, om den er endt i din spam box.
Dagen før webinaret får du en påmindelsesmail med det samme link.
Ca. 15 minutter før mødet går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket.
Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.