Webinar

Metanreducerende foder 2026

10. september 2025 13:00 Europe/Copenhagen

Webinar:

Ansøgningsrunden for kompensation og tilskud til brug af metanreducerende foder åbner snart. Hør, hvad der er nyt i ordningen, og få tips til ansøgningen på vores webinar den 10. september kl. 13.00.

Kvægbrug med flere end 50 konventionelle køer (årskøer) skal opfylde krav om metanreduktion. Kravet kan indfries ved brug af øget tildeling af fedt i foderet hele året eller med fodertilsætningsstoffet 3-NOP i 80 dage. Du kan søge om kompensation for din opfyldelse af kravet. Du kan også søge om tilskud, hvis du frivilligt vil bruge 3-NOP ud over de 80 dage og dermed bidrage til en større reduktion af drivhusgasser.

Ansøgning om tilsagn til kompensation og tilskud åbner den 25. september og er åben til den 23. oktober.

Mange af jer skal til at udarbejde jeres ansøgninger, og vi vil gerne hjælpe jer godt på vej med gode råd.

Webinar om ordningen for metanreducerende foder den 10. september

På webinaret får du:

·       En introduktion til ordningen

·       Indsigt i kriterier og forpligtelser for ordningen

·       Overblik over nye tiltag i ansøgningsrunden 2026 

·       Tips og tricks til den gode ansøgning

·       Mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Vejledning til webinaret:

Når du tilmelder dig, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål på forhånd. Hvis du ikke modtager mailen, kan du tjekke, om den er endt i din spam box.

Dagen før webinaret og 15 minutter før webinaret går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. 

Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.

Maria

Dette webinar er færdigt.